You are here

Vil du være med?

Vil du gerne være med til at gøre Spil Dansk Ugen endnu bedre, og stå i spidsen for en event, så er der hjælp at hente.

Søg midler

Der er i 2017 afsat en pulje på 100.000 kr. som kan søges til initiativer, events og koncerter. Send os en ansøgning, hvis du har den gode idé og har behov for en økonomisk håndsrækning til at få realiseret ideen.

Ansøgninger på mindre end 5.000 kr. behandles hurtigt, hvorimod ansøgninger på mere end 5.000 kr. behandles i styregruppen, og der må derfor forventes længere svartid. 

Når du modtager støtte, skal du:

  • Indtaste dit arrangement, koncert eller event i Kulturbasen – husk at sætte kryds i Spil Dansk feltet, da dette er eneste mulighed for, at dit arrangement vil figurere på denne hjemmeside.
     
  • Udfylde evalueringsskemaet efter, at du har afholdt dit Spil Dansk arrangement. Vær opmærksom på, at du som en del af evalueringen skal kunne redegøre for belægningsprocenten for dit arrangement - altså hvor mange der var plads til, set i forhold til, hvor mange der kom.

Senest opdateret

15.10.2017